Vægten er din kvalitetschef
Hvad enten det drejer sig om afgrøder, foder eller dyr, er vægten din kvalitetschef. Med den rigtige løsning kan du holde nøje styr på dit forbrug eller dit udbytte. Når du kender dine præcise veje-data og sammenhængen mellem dem, kan du sætte ind med forbedringer og optimere din drift.
30 års erfaring med vægt-løsninger til landbruget har vist os dette med usvigelig sikkerhed: De, der er dygtige til at kontrollere og forbedre, tjener pengene i branchen.
Målrettet forbedring i din svinebedrift – klare fordele
Lige meget hvilken type grise, du producerer, er det væsentligt, at dine dyr vokser, som de skal. Vi udvikler og installerer løsninger til vejning af både enkelte dyr og vejehold, og vores vægte er kendetegnet ved 3 ting:
- Høj præcision i vejning af både lav og høj vægt – nøjagtige data, du kan stole på.
- Stor holdbarhed, der betyder færre ”nedbrud” og mindre ventetid.
- Opsamling og visualisering af data, der gør det let for dig at træffe sikre beslutninger.
Med vores løsning er dine data nøjagtige og tilgængelig, og dine beslutninger kan baseres på fakta – ikke formodninger.
Investeringen tjener sig hurtigt ind
Vi har installeret vægte på over 1.000 svinelandbrug over hele Danmark – og en hel del i udlandet. Vi ved fra vores kunder, hvordan regnestykket ser ud:
Ved aflevering af et træk med grise, er det ikke ualmindeligt, at hvert dyr taber op mod 0,5 kg under transporten til slagteri eller modtager. Hvis du selv har den helt nøjagtige afregningsvægt ved læsning på dit landbrug, vil du hurtigt tjene investeringen på f.eks. en brovægt ind:
Hvis du producerer 30.000 dyr om året, og hvert dyr taber 0,5 kg under transport, vil dine dyr veje i alt 15.000 kg ”mindre” ved ankomst. Til en pris på 10 DKK/kg giver det et årligt ”tab” på 150.000 kr. i manglende afregning. En brovægt fra Bjerringbro Vægte vil typisk koste ca. 150.000 kr, og du kan således have investeringen tjent hjem på ét år.
Det er meldingen fra vores kunder, og de ved, at hver forbedring tæller.
[rev_slider alias=”landbrug”]
Styr på afgrøder og udbytte
Når du skal optimere dine markplaner, er det vigtigt at kende alle markers præcise udbytte. Vi ved, at målingen fra mejetærskeren ikke er 100% nøjagtig, og det er for de fleste ikke godt nok. Vores kunder melder, at de har brug for helt præcise tal for at tage de rigtige beslutninger.
Høsten er en meget hektisk tid, og der er mange opgaver og folk, der skal koordineres. En vægtløsning fra BV sikrer, at alle dine læs bliver præcist og hurtigt vejet samt registreret med alle data til senere brug. Data bliver gemt let og overskueligt, og du skal ikke holde styr på papirer og arbejdssedler fra maskinoperatører. Alting er gemt og sikret – og sammenligning mellem de forskellige år og marker bliver en let opgave, der sikrer de rigtige beslutninger.
Vores løsninger arbejder både hurtigt og præcist. Vi ved, hvor vigtigt det er for dig, at maskinerne er ude på markerne så meget som overhovedet muligt. Derfor er hurtig drift et nøgleord for vores kunder, når vi laver brovægte til afgrøder.